Området

Allese/Allesø er en af de ældste landsbyer på Fyn, første gang byen nævnes er i år 1383, med omkring 260 indbyggere. Men ifølge stednavneforskere er den måske helt fra 800-tallet.

I 1600-tallet var Allesø med sine 30 gårde, Nordfyns næststørste landsby. Hele byen var fæste under Dallund Slot, og først i 1852 blev det muligt, at gårdmændene kunne købe gården til selveje.

De fleste landsbyer på Fyn har haft 10-20 gårde. Hvis der har været et større antal gårde, betragtes landsbyen som stor.

Kirken er den ældste bygning i Allesø, fra midten af 1400-tallet.

Kirken har først været en katolsk kirke, men i 1536 blev den til en lutheransk kirkeordning.
Kirkeklokken er fra 1453, det står på den, og det er den som stadig bruges.

Klokken slår sit ene slag inde i tårnet, det andet ude af klokketårnshullet.

I 1983 skulle kirken kalkes, og ved den lejlighed kom der kalkmalerier frem. Det store rokoko kalkmaleri i hvælvingskappen over kordøren, er et monogram for Christian VII og Caroline Mathilde, fra omkring år 1764. Ventilationshullerne er dekoreret som en maske, hvor hullet danner munden.

Dernæst Rytterskolen, Allesøvej 2 fra 1721, der fungerede som skole og blev også anvendt som lærerbolig. Det var også byens barber, ringer og graver.

Kroen blev indrettet i den gamle skolestue, lige indtil ejeren Theodor Lundsgaard døde i 1979. Hans enke, Ingeborg boede der til sin død i 1994. Nuværende ejere Berit og Bent Lambertsen bruger det hele som privat bolig.

Skoler i Allesø. Der har været skoler igennem 280år. 3 i alt i Allesø.

I 1722 besluttede Kong Frederik IV, at der skulle oprettes 20 rytterskole i hvert sogn til rytterbøndernes børn, deriblandt Allesø og Broby. Undervisningen startede i 1724. I Allesø har vi en af landets bedst bevarede rytterskole, Allesøvej 2. Den del til højre for indgangen, var et stort lokale med bænke til skolens 2 klasser med tilsammen 80-90 elever. F.eks i 1806 var der 58 elever, som alle gik i skole, til fods, nogle havde mere end 10 km. Til venstre for indgangen var der lærerbolig.

I 1847 erstattes den af en ny skolebygning, som lå på hjørnet af Allesøvej og Odensegyden.
I 1924, Odensegyden 12, blev der oprettet en hovedskole til sognets børn.
Den blev nedlagt og erstattes af den nybygget Spurvelundskole, som blev taget i brug i 1962. Der var der klasser fra 1. til 7. klasse. Nu i dag kun til 6. klasse.

Under 2. verdenskrig var der midlertidig forskole på Søhusvej 203, Kattebjerggård.

Viemosen og Broby Sø. På grænsen mellem Allesø og Næsbyhovedbroby ligger der en af Nordfyns skønneste naturområder, Broby sø og Viemosen mod vest.
Viemosen er en offermose fra den tidligere jernalderen for hele Nordfyn. Mosen der oprindelig var en gletscher sø, ligger i et 600 m. langt dal-system.

Ved udgravningen i Viemosen i 1859 og 1865, fandt man Danmarks næststørste mosefund, med over 4000 genstande, såsom våben, svær, skjolde og en uskadt ringbrynje. De kan ses på Hollufgård og National Museet.

Allesø forsamlingshus er fra 1892, og er stadig velfungerende.
Huset måtte bruges i starten til ’oplysende foredrag og legemsøvelser for ungdommen’, og senere to årlige offentlige baller med beværtning og dans.

Senere blev huset brugt til møder, høstfester, dilettant, sport(gymnastik og badminton), banko/andespil, onsdagsklub og private fester.
Nu i dag mest til fester, komsammen, foredrag og møder.

Allesøhallen er en gammel flyhangar fra 2.verdenskrig, og i 1953 kunne den indvies som idrætshal og bliver stadig anvendt til sport og mange hyggelige stunder og fester.
Link til Allesø G.F.: https://www.alleso.dk/
Gymnastik. Skytte og Gymnastikforeningen i Allesø og Næsbyhovedbroby. I 1866 kom vi i 13. skyttekreds, sammen med Lunde og Lumby.

I 1893 blev Allesø til kreds 79. I 1870 begyndte man at dyrke gymnastik, og i 1903 blev der købt ’gymnastikapperater’ til Allesø Forsamlingshus, såsom en tværbjælke til trapezens og ringene. Den 29. november 1923 blev Allesø Gymnastik Forening dannet. Omkring 35-40 aftener hver vinter blev brugt til gymnastik.

I 1944 var der 3 gange ugentligt, men så kom krigen. Sporten flyttede i 1948 op i Broby forsamlingshus, såsom badminton og folkedans. Håndbolden foregik i Kirkendrup på en mark overfor nuværende Vejgården, og omklædningen i en stald.
I 1961 flyttede gymnastikforeningen i Allesøhallen.

Erhverv i Allesø i gamle dage.
Allesø Mølle, (1845-1944) Beldringevej 203, lige efter Tværgyden, nedlagt af tyskerne i 2. verdenskrig. Møllen blev oprettet af Lars Nielsen, som havde ejendommen i fæste under Dallund 1821-1845. Christian Larsen 1845-1854. Jens Jacob Guldbek 1854-1870, sønnen Jens Peter Jensen 1870-1911. Sønnen Anders Peter Jensen 1911-1916, som døde i en ulykke i møllen, hvor kværnen greb fat i ham, derfor overtog broderen Marius Jensen, kun 18år, driften af møllen, 1916-1944.

Når landmændene fra omegnen kom og fik malet deres korn, fik de serveret hjemmebrygget øl el. kaffe. Det var tyskerne der rev møllen ned.

Allesø købmand og brugsforening.
I 1909 blev Allesøs borgere enige om at oprette en brugsforening, på Odensegyden 9. Den blev nedlagt, da tyskerne beslaglagde Allesø d. 15. februar 1944. 3 dage senere oprettes en brugsforening i Broby, i praksis var det Allesø, der flyttede til Broby.

I 1857 blev Korsgade 10 købt, og der blev oprettet en Høker. Den første i byen. Der har været købmandsforretninger andre steder i Allesø. Før krigen en Tatol med sæbeartikler og parfumeri, Allesø-Norden 1. Trikotageforretning, Odensegyden 18. Købmandsforretning, Oda, Korsgade 14.

Der har også været bager, og slagter.
Aksel Guldager overtog slagterforretningen i Allesø i 1952, hvor der havde været 2 slagtere før. Slagterne før i tiden, tog ud på gårdene og slagtede på stedet. Svend Guldager overtog efter sin far i 1969 og åbnede forretningen i Broby, så han havde 2 i alt. Broby var et udsalg, og slagteriet var i Allesø.

Slægtsgårde i Allesø.
Særpræg for Allesø er at flere af de gamle slægtsgårde er velbevarede.

Damsgård, Allesøvej 18. Har været i samme slægts fæste og eje siden ca. 1700.(Vilhelm F. Larsen 1965-2023)

Østergård, Allesøvej 38. Selveje siden 1800 tallet. Samme slægt i 8 generationer.
(1959 Jørgen Bendtsen. 1994 Søn Bendt Bendtsen. 2012 Niece)

Tokkeskovgård, Allesøvej 67. Selveje siden 1852 (Børge Bentsen1970-2021)

Højgård, Allesø-Norden 3. Selveje siden 1852.(1959 Karl Højgård Rasmussen. Karls kone, Eva Højgård bor stadig på gården, i en indrettet ældrebolig. 2004 – Lena Højgaard Frederiksen, 6.generation) Samme slægt siden 1825. Har kun været i to slægter siden 1700 tallet.

Nordgård, Allesø-Norden 20. Udflyttet i 1863, selveje siden 1852. (1974 – Arne Jacobsen. 2003 – Lars Storm)

Stolsbjerg, Allesø-Norden 70. udflyttet i 1858. Selveje siden 1852.

Korskærgård, Beldringevej 128. Selveje siden 1852. I samme slægt siden 1850 (1955 – Robert Madsen. Jørgen Madsen 1978-2008) 5. generation.

Hjørnegården, Fredskovvej 38. Udflyttet i 1863. Selveje siden 1852.(1948 Peder Andersen. Nu – Niels Andersen)

Fredskovlund, Fredskovvej 44. Udflyttet i 1863. Selveje siden 1852. Har kun været i to slægter siden 1688. (1948-1972 Aage Pedersen, 1972-2014 Arne Pedersen (9.generation)

Sildekilde, Odensegyden 3. Opført i 1847. Selveje siden 1852. I samme slægt fra 1796-1944. (1947 Hans Knudsen, 1972-2012 søn Hans Otto Knudsen)

Noget helt særligt skal nævnes Allesø under 2.verdenskrig.
I 1943 blev grusgraven(tennis-petanque) tømt for grus til anlæg af startbane, ringvej, hangaren, lufthavnen og andre bygningsarbejde.
Til den komne flyveplads i Beldringe, fik beboerne beslaglagt deres beboelse og jorde i området, og skulle forlade deres hjem inden 1. marts 1944.

Allesø by skulle nu bruges til tyske soldater og danske arbejdere. Nogle gårde blev ombygget til spisesale, andre indrettet til forskellige værksteder, et fængsel og en biograf. Allesøs gl. skole blev administrationsbygning for den tyske kommandantur.

Omkring 5000 danske arbejder gik i gang med at planere ud, så en 2 kilometer lang og 50 meter bred startbane kunne anlægges.
Der skulle desuden anlægges en 10 kilometer lang rullebane/ringvej. Den blev dog ikke helt færdig inden krigens afslutning, men flere steder i Allesø/Beldringe kan store dele stadig ses. F.eks bag Allesøhallen helt ud til Bladstrupvej. Starten af Æbleskivegyden, og brudstykker derfra helt ud til Beldringe Lufthavn.

Langs rullebanen blev der lavet flyverskjul, brændstofdepoter og bunkers, hvoraf den ene bunkers er et museum, beliggende ved Beldringe parkeringsplads.
Beldringe Flyveplads blev taget i brug i marts 1945.

I de sidste måneder af krigen ankom der tæt på 245.000 tyske flygtninge til Danmark, og ca. 1700-2200 kom til at bo i Allesø By og Beldringe Lazaret. Det var primært kvinder og børn, og få ældre mænd.

Hele Allesø By var omkranset af pigtråd og spanske rytter. Først i februar 1947 blev flygtningelejren lukket, og i 1947/48 fik de oprindelige Allesø beboere mulighed for at købe deres gamle hjem tilbage.

Mange bygninger/gårde var i forfærdelig forfatning, som man skulle til af genopbygge. Det havde været meget koldt i den sidste tid af krigen, og mangel på brændsel, så tyskerne pillede paneler og spær ned til brug som brænde.

Næsbyhoved Broby Nævnes første gang i 1280 som Norræbroby, i 1446 nævnes som Broby, først i 1788 kom byen til at hedde Næsbyhovedbroby, og havde 204 beboer. I 1682 bestod byen af 21 gårde, 5 huse med jord og 1 hus uden jord.

Navnet Broby stammer formodentligt efter den overgang, der har været over Stavidsåen, og tilføjelse af Næsbyhoved skiller dette Broby fra Nørre Broby og Sønder Broby.

Byen har været delt i to dele – Søballe og Kirkeballe. Mange af gårdene er udflyttet. 6 bønder drog fra Broby mod vest, og grundlagde Skovshøjrup. Mens 9 drog mod øst, og grundlagde Kirkendrup og Næsby(helt ude ved Næsbyhoved Sø)

I middelalderen har Næsbyhovedbroby været moderby for Skovshøjrup, Kirkendrup og Næsby. Dvs at det er udflyttere fra Næsbyhovedbroby, da der ikke var flere ledige jordlodder at få, og derved opstod en lille by el torp. Det var oftest i 11./12. århundrede.
Disse små byer er mindre bebygget uden kirke og skole, og administrativt var de underlagt moderbyen.

I 1900 havde byen 1 kirke, skole, kro, mølle og andelsmejeri. Nu med 449 indbygger.
I 1950, kirke, skole med forskole og folkebibliotek, forsamlingshus(1900), stadion, alderdomshjem, kro og mølle. Kroen havde også et røgeri og maltgøren. Tatol og mælkeforretning, og en skrædder.

Under krigen flyttede brugsen fra Allesø til Broby(hvor der senere blev gardinforretning)
Bilhjørnet var en cykelforretning med benzintank til. Posthuset lå på hjørnet af Valkendrupsgyden og Bogensevej, og tæt på mejeriet, hvor der blev lavet smør.
2 sadelmagere, hvor den ene også var møbelpolstrer. En snedker, maler og murer, 2 tækkemænd og en barber.

I 2022 var der 1515 indbyggere.

Kirken Næsbyhovedbroby kirke er med stor sandsynlighed bygget i begyndelsen af 1300 tallet, af slægten Barsebek.

I 1670’erne oprettede Kongen de såkaldte rytterdistrikter. Kirken er opført i tidlig gotisk byggestil. I 1500 tallet blev kirken ombygget, og står stort set uforandret i dag.

Selve den store jernbundne egetræsdør ind til kirken er fra 1512. Altertavlen er allerede opsat i 1589.

Skoler i Allesø og Næsbyhovedbroby

Den blev nedlagt og erstattes af den nybygget Spurvelundskole, som blev taget i brug i 1962. Der var der klasser fra 1. til 7. klasse. Nu i dag kun til 6. klasse. Under 2. verdenskrig var der midlertidig forskole på Søhusvej 203, Kattebjerggård.

Navnet Højrup fortæller formentlig noget om byens højere placering i forhold til moderbyen. Tilføjelse af Skov- kommer nok af, at ha ligget i udkanten af et større skovområde.

Skovshøjrup i 1787, er der 7 gårde og har 56 indbyggere. I 50’erne var der 15 landbrug, en købmand og en smed, og en købmand i Søndersø Skov. Der kom mange handlende kørende til Skovshøjrup.

Til husholdningen kom der en brødmand, en ølmand, en fiskehandler og en slagter. Der kom også en æggehandler og hentede æg 1 gang om ugen. En jysk kludehandler kom med en pose på nakken, tøjet blev smidt på gulvet, så kunne der vælges, det man kunne bruge.

Kirkendrup nævnes første gang i 1272 som Kirkentorp. Den er en udflytterby fra 1787, med 3 gårde og 1 hus uden jord, og med 55 indbyggere.